Barskab
-Alkohol
Fremstilling af alkohol
Natur fremstilling ved gærring
Den kemiske betegnelse for alkohol er ethanol eller ethyl-alkohol. Ethanol dannes ved en naturlig gæringsproces, hvor gær omdanner fx frugtsukker, rørsukker eller sukker i kornsorter til alkohol, som i ren tilstand er en farveløs, klar væske
Teknisk fremstilling
Ren alkohol, altså ethanol, kan fremstilles ved destillation af en gæringsmæsk, hvilket vil sige en vandig blanding hvori alkoholen er dannet ved gærring af kulhydrater.
Gæringsmæsken indeholder efter gæringen ca. 10 vol .% alkohol; resten består hovedsagelig af vand. Herudover findes levende og døde gærceller, rester af kulhydrater, små mængder uorganiske salte og desuden en lang række organiske stoffer, som er biprodukter fra gæringen.
De fleste af disse biprodukter er flygtige, altså letfordampelige, og de giver derfor betydelige problemer ved den efterfølgende destillation. Problemet er størst, hvis alkoholen skal bruges til fremstilling af drikkevarer som fx dansk akvavit, idet alkoholen så skal have neutral lugt og smag.
Ældste fremstilling
De ældste alkoholiske drikke blev lavet af gærede dadler og mjød af gæret honning.
